Undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser at landets gymnasieelever har brug for hjælp fra lærerne til at navigere i alle de digitale teknologier, som er en del af undervisningen.
Google, TikTok, Lectio, Facebook, Twitter, Geogebra, Youtube, Word, Snapchat, Messenger – De digitale læremidler og andre digitale medier og værktøjer, som eleverne har adgang til, og i mange tilfælde forventes at kunne anvende, er mange.
Digitale teknologier og sociale medier er altså en fast del af den undervisning, landets gymnasieelever møder dagligt. Men selvom de digitale teknologier ofte bliver brugt i faglige sammenhænge, får eleverne ikke nødvendigvis et fagligt udbytte. I følge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), så mangler elever kompetencer og tydeligere retningslinjer fra lærerne. Undersøgelsen viser, kort og godt, at eleverne mangler hjælp fra lærerne til at bruge de digitale teknologier bedre fagligt.
Elever: Hjælp os med at logge af
Det handler ikke kun om, hvordan eleverne skal bruge de forskellige digitale værktøjer, men i lige så høj grad om at tydeliggøre overfor eleverne, hvornår det giver mening at bruge dem, og hvornår det ikke gør, fastslår Anne Katrine Kamstrup.
I undersøgelsen efterspørger eleverne hjælp fra lærerne til at styre brugen af sociale medier som eksempelvis Facebook og andre lignende sociale medier i undervisningssituationer.
”En del af at være digitalt dannet er jo netop at kunne styre ens forbrug af sociale medier og forstå, at de i nogle situationer giver faglig mening, men i andre blot forstyrrer ens koncentration,” siger Anne Katrine Kamstrup (konsument, Danmarks Evalueringsinstitut).
Fagligt formål er vigtigt
De digitale teknologier påvirker også elevernes læringsfællesskab, samarbejde og vidensdeling, fastslår Anne Katrine Kamstrup og nævner som eksempel Google-Docs, som mange lærere bruger, når eleverne skal lave gruppearbejde.
”Det kan blive et virkeligt frugtbart samarbejde, hvor eleverne sparrer med hinanden fagligt og får indsigt i hinandens måder at skrive på, men det kan også blive brugt som et uddelegeringsværktøj, hvor eleverne blot aftaler, hvem der laver hvad og ikke en gang læser hinandens afsnit igennem,” siger Anne Katrine Kamstrup.
Lærerne er nødt til at komme mere på banen, fastslår hun.