Forældre, lærere og pædagoger spiller en vigtig rolle i forbindelse med at vejlede børn til at blive morgendagens ansvarlige voksne og fagfolk på højt niveau, når de skal “digital dannes”. I dag er det bredt anerkendt, at intuitive tekniske færdigheder ikke er tilstrækkeligt for at børn kan udvikle et positivt digitalt fodaftryk og drage fuld fordel af deres tilstedeværelse på nettet. For at opnå de nødvendige digitale kompetencer er det derfor i børns bedste interesse, vigtigt at øge bevidstheden om netop digital dannelse, herunder online-sikkerhed og privatlivets fred og udvikle stærke interpersonelle færdigheder, fra en tidlig alder.

Vi er alle enige om at internet og teknologi er kommet for at blive! Normalt udvikles denne type værktøjer for at hjælpe os med at blive mere effektive, bedre informeret, hurtigt at kommunikere og forbedre vores liv. Ved at tage forholdsregler, når vi bruger dem, f.eks. ved at kontrollere privatlivets fred og sikkerhed, kan vi nyde godt af deres fordele. Det er urealistisk at forsøge at være modstander af denne strøm og leve et liv helt uden forbindelse, både for voksne og for børn. Som alle andre aspekter i vores liv indebærer brugen af dem risici. Men det er heller ikke helt sikkert at køre bil, cykle eller tage flyet eller bussen. Derfor bør vi hellere tage forandringerne til os og forsøge at få det maksimale udbytte af det digitale miljø ved, at uddanne voksne og børn og ved, at gennemføre de mest hensigtsmæssige retlige rammer.

 “I dag er det anerkendt, at intuitive tekniske færdigheder ikke er tilstrækkeligt for at børn kan udvikle et positivt digitalt fodaftryk og drage fuld fordel af deres tilstedeværelse på nettet.”

Digital dannelse er ikke anderledes end andre “dannelsesaspekter”

Vi har allerede lært, at vi skal lære børnene at spise ordentligt og motionere regelmæssigt for at være sunde, og at de skal lære at sortere affald, genbruge og passe på miljøet for at få glæde af vores planets ressourcer på lang sigt. Og de har taget disse perspektiver til sig, idet det at sørge for fysisk og mental sundhed og stræbe efter at beskytte naturressourcerne naturligvis er blevet uundværligt blandt børnenes diskussionsemner, såvel som i skolen og ved enhver anden lejlighed, f.eks. i familie- eller vennesammenkomster.

På samme måde skal vi som voksne bevidst inddrage samtaler om den digitale sfære i vores børns uddannelse og få det til at blive en del af vores sædvanlige samtaler, gradvist, under hensyntagen til deres evner, der udvikler sig. Da næsten alle områder af vores liv får en digital dimension, bør vi tale med vores børn om fordele og ulemper ved at bruge nye teknologier, hver gang en aktivitet indebærer brug af dem.

Desuden er det at fastsætte regler og grænser for skærmtid, ligesom vi gør for andre aspekter af vores liv, f.eks. hygiejne, tidsplaner og fysisk sikkerhed, med til at normalisere emnet ved at integrere det problem problemfrit i vores daglige rutiner. Medierne bør spille en supplerende rolle i vores liv og ikke erstatte det. Det afhænger kun af os selv, hvor meget magt, indflydelse og tid vi ønsker at tildele dem og beslutte, hvordan vi ønsker at forme vores tid med eller uden medier.

 “Medierne bør spille en supplerende rolle i vores liv og ikke erstatte det. Det afhænger kun af os selv, hvor meget magt, indflydelse og tid vi ønsker at tildele dem og beslutte, hvordan vi vil forme vores tid med eller uden medier.”

Der er allerede enighed om, at børn som voksne vil leve i en digital verden, som vi ikke engang kan forestille os, og at de i dag bliver uddannet og forberedt til job, der vil blive skabt i fremtiden, med de nuværende værktøjer og metoder, der ikke er tilpasset deres fremtidige behov. I den forbindelse er det vigtigt at ruste børnene til at blive fremtidens fagfolk og mennesker og at advare om nødvendigheden af en ændring i tankegang og adfærd.

Voksne bør være opmærksomme på den tid og det fysiske rum, som enhederne fylder i familien, og på virkningen af deres konstante brug og onlineforbindelse i forhold til deres omgivelser (dårlig kommunikation, middelmådigt følelsesmæssigt engagement, ineffektiv multitasking) og til den type aktiviteter, som de bruges til (kommercielle, arbejdsrelaterede, skole-, fritids- og kulturelle aktiviteter osv.) Først når de er tilstrækkeligt bevidste om den rolle, som deres opkoblede enheder spiller i deres liv, kan de kontrollere deres overdrevne brug og derefter lære børnene at balancere digitale og fysiske aktiviteter. Ved at give børnene mulighed for at afbryde forbindelsen til online-miljøet kan de genoprette balancen, øge deres kreativitet uden medierne og dermed få et tilfredsstillende liv.

Paradoksalt nok fører det, selv om skærmtid generelt opfattes som farlig, når vi beder et barn om at holde os orienteret om, hvor det befinder sig, eller når vi sender utallige beskeder for at se til vores barn, til, at det regelmæssigt tjekker telefonen (og ikke kun vores beskeder) og dermed til en til tider unødvendig øget skærmtid.

Vores børn spejler os voksne

Det er ikke let at finde den rette balance mellem vores ønske om at holde en vis kontrol med vores børns aktiviteter og skærmtid, men det er noget, vi alle bør stræbe efter. Desuden er den store mængde data, der genereres ved hjælp af forældrekontrol (hvor telefonen er, hvem der er, på hvilke tidspunkter, og eventuelt med hvem), en risiko for vores børn. Medierne kan være en stor hjælp, men de kan også skabe problemer og konflikter. Derfor er kritisk tænkning og bevidste beslutninger vedrørende brugen af digitale medier afgørende for at forsøge at leve et afbalanceret liv.

Har vi f.eks. virkelig brug for at bruge en app til pottetræning eller tandbørstning?! Det er beslutninger, som hver enkelt familie skal træffe i forhold til deres værdier, vaner, kultur og den måde, de ønsker at opdrage deres børn på – der findes ikke en løsning, der passer til alle. Men når det drejer sig om at bestille frokost i skolekantinen eller online tilmelding til en fritidsaktivitet, er beslutningen lettere at træffe og kommer mere naturligt.

Desuden bør forældrene også tale om medierne, når de ikke bruger dem, og ikke kun når de er blevet et problem. Hvis man kun taler negativt om brugen af digitale og nye teknologier, kan det skabe et falsk billede i barnets opfattelse og forhindre det i at få fuldt udbytte af fordelene ved dem.

“Hvis man kun taler negativt om brugen af digitale og nye teknologier, kan det skabe et falsk billede i barnets opfattelse og forhindre det i at få fuldt udbytte af fordelene ved dem.”

På nationalt plan har mange lande allerede i deres uddannelsesstrategier indarbejdet et mål om at undervise børn fra en tidlig alder i digital dannelse og computervidenskab. Ikke desto mindre er systemerne i dag endnu ikke klar til at uddanne lærerne i denne henseende. Der vil være behov for et par år mere for at gennemføre digital undervisning i skolerne. I mellemtiden bør forældre og omsorgspersoner gøre en indsats for at uddanne sig selv, så de kan vejlede deres børn i brugen af nye teknologier.

På et andet punkt er der generel enighed om, at vi har brug for regulering for at beskytte børn, når de surfer på nettet, men vi skal også gøre brug af etik ved at kræve, at industrien foretager due-diligence og konsekvensanalyser af produkter og tager hensyn til barnets bedste interesse, når de udvikler deres produkter. Industrien bør være ansvarlig og ikke udnytte børns svaghed og deres følelsesmæssige umodenhed, når den f.eks. anvender overtalelsesteknikker i forbindelse med app-køb.

Digital dannelse er vores allesammens opgave

Civilsamfundet kunne også bidrage til at støtte opnåelsen af et vist niveau af digital bevidsthed ved at vejlede forældre og omsorgspersoner om, hvordan man sikkert bruger digitale værktøjer, ved at evaluere spil og platforme og udstede etiske mærker, ved at indføre kapitler i forældrebøgerne om konsekvenserne af at dele billeder/oplysninger om børn og om, hvordan man bevidst beslutter, om man vil dele eller ikke dele en oplysning online, og hvordan man begrænser den gruppe af personer, som man virtuelt udveksler oplysninger med. Ligesom i den fysiske verden bør alle voksne, uanset deres status, i det virtuelle miljø behandle børn, som de ville behandle deres egne børn.

Derfor er forældrenes rolle som de første rollemodeller afgørende for at påvirke børnene i forhold til, hvordan de skal bruge teknologien på en hensigtsmæssig måde; ved at opbygge børnenes digitale bevidsthed og kritiske tænkning giver vi dem mulighed for at bruge de digitale teknologier på en ansvarlig måde (selvbestemmelseskapacitet): børnene skal kunne kontrollere teknologien og ikke omvendt. Desuden kan man give børn ret til at have fri skærmtid (ret til at afbryde forbindelsen) ved at støtte menneskelige interaktioner og afbalancere onlineaktiviteter med andre fysiske, sociale, kreative og læringsmæssige aktiviteter.

Der findes derfor ikke nogen løsning, der passer til alle på medieområdet: kultur, uddannelse, personlige overbevisninger og værdier, familielivsmuligheder, det land, hvor man bor, skolesystemet og de midler, der er til rådighed, er nogle af de elementer, der præger børns digitale uddannelse og adfærd. Det er ikke altid let at finde en balance, men når alt kommer til alt, vil den tid og energi, der investeres i at opdrage digitalt informerede og bevidste voksne, helt sikkert adskille sig fra andre og skabe forudsætninger for succes.