Som meget andet kan digital dannelse, som en aktiv del af undervisningen på gymnasieskolen, forstås på forskelig vis – og hvad de centrale elementer af digital dannelse er, kan derved diskuteres. Kagen kan skæres forskelligt, så at sige.
På den ene side kan digital dannelse ses helt snævert og gennem en kompetenceorienteret univers, hvor det ses som et værktøj – herunder i forlængelse af ” Technology literacy” som arbejdsredskab (Technology literacy: Understanding the machines that make the Information Age possible – fra ”The twelve 21st Century skills”).
På den anden side kan digital dannelse fortolkes og forstås i en mere bredt og sociokulturelt forstand, hvor det ses som en helhedsorienteret, og et holistisk dannelsesperspektiv, der går ud over den snævre forståelse, som præsenteres i de tolv 21. århundredes kompetencer(”The twelve 21st Century skills”).
I vores optik bør ”digital dannelse” forstås som værende en del af almendannelsen i et holistisk perspektiv, og derigennem ligeledes som reelle færdigheder og kompetencer, som eleverne bør og skal mestre for at kunne begå sig i det moderne digitale og ikke mindst hastig foranderlig samfund vi lever i.
Hvordan skal digital dannelse forstås i gymnasieskolen?
Ser vi nærmere på Gymnasiereformen fra 2017. I Lov om de gymnasiale uddannelser § 29 Stk. 6. stilles der krav til at eleverne opnår digitale kompetencer. Helt konkret stor der bl.a., at “eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber”. Gymnasieskolen er derfor pligt at arbejde aktivt med og implementere digital dannelse i undervisningen. Dette kan gøres gennem inddragelse af digital dannelse i ”Studieområdet” (SO-forløb) og andre fælles forløb – og/eller ved at stille krav til fra ledelsen til undervisningerne om inddragelse af og læring i de digitale kompetencer i de faglige fag.
DiDak peojektet – digital dannelse som kompetencer
Et meget spændende studie, nemlig ”DiDaK projektet” som er et samarbejde mellem Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier og Aarhus Universitet har sideløbende med implementering af gymnasiereformen arbejdet med, hvordan man kan styrke arbejdet med digitale kompetencer som del af undervisningen. Projektet identificerer en række forskellige problemfelter, og samtidigt giver bud på hvordan digitale kompetencer kan inddeles og forstås. De relaterer sig til 4 forskellige kompetenceområder:
- Operationelle kompetencer
- Informationskompetencer
- Deltagelseskompetencer
- Produktive kompetencer
Undersøgelsen arbejder derved med forståelsen og implementering af de digitale kompetencer og pædagogiske formater i undervisningen på gymnasieskolen.